IBM Lotus Symphony


Dato- og klokkeslætsfunktioner

Disse regnearksfunktioner bruges til at indsætte og redigere datoer og klokkeslæt. Der er følgende funktioner: DATO, DATOVÆRDI, DAG, DAGE, DAGE360, PÅSKESØNDAG, EDATO, SLUT.PÅ.MÅNED, TIME, MINUT, MÅNED, ANTAL.ARBEJDSDAGE, NU, SEKUND, KLOKKESLÆT, KLOKKESLÆTSVÆRDI, IDAG, UGEDAG, KALENDERUGE, KALENDERUGE_ADD, ARBEJDSDAG, ÅR, ÅR2, ÅR.BRØK.

Ikonen Note IBM Lotus Symphony håndterer internt en dato/klokkeslætsværdi som en numerisk værdi. Hvis du tildeler talformatet "Tal" til en dato- eller klokkeslætsværdi, konverteres den til et tal. 01-01-2000 12:00 konverteres f.eks. til 36526,5. Værdien foran decimaltegnet svarer til datoen, mens værdien efter decimaltegnet svarer til klokkeslættet. Du kan vælge et andet format, hvis du ikke vil have vist numeriske værdier eller dato/klokkeslætsværdier på denne måde. Det gør du ved at markere cellen, der indeholder dato- eller klokkeslætsværdien, åbne genvejsmenuen og vælge Celler. Fanen Tal vises. Den indeholder funktioner til definition af talformatet.
Ikonen Note Når du angiver datoer, kan skråstreger eller bindestreger, der bruges som datoseparator, blive fortolket som matematiske operatorer. Datoer, der angives i dette format, genkendes derfor ikke altid som datoer og medfører forkerte beregninger. Sæt datoer i anførselstegn, f.eks. "20-07-54", hvis du vil forhindre, at de fortolkes som en del af en formel.

ARBEJDSDAG

Resultatet er et datonummer, som kan formateres som en dato. Du kan derved få vist datoen for en dag, der er et bestemt antal arbejdsdage fra en startdato.

Syntaks

ARBEJDSDAG (Startdato;Dage;Fridage)

Startdato: Den dato, der er udgangspunktet for beregningen. Hvis startdatoen er en arbejdsdag, medtages dagen i beregningen.

Dage: Antallet af arbejdsdage. Positive værdier giver et resultat efter startdatoen, og negative værdier giver et resultat inden startdatoen.

Fridage: En liste med fridage (valgfri parameter). Der arbejdes ikke på dagene på listen. Angiv et celleområde, hvor de enkelte fridage er angivet.

Eksempel

Hvilken dato ligger 17 arbejdsdage efter 1. december 2001? Skriv startdatoen "1-12-2001" i C3 og antallet af arbejdsdage i D3. Celle F3 til J3 indeholder følgende fridage i forbindelse med jul og nytår: "24-12-2001", "25-12-2001", "26-12-2001", "31-12-2001", "1-1-2002".

=ARBEJDSDAG(C3;D3;F3;J3) returnerer 28-12-2001. Formatér det serielle datonummer som en dato.

ÅR.BRØK

Resultatet er et tal mellem 0 og 1, der betegner andelen af et år mellem Startdato og Slutdato.

Syntaks

ÅR.BRØK(Startdato;Slutdato;Basis)

Startdato og Slutdato: To datoværdier.

Basis: Vælges fra en liste med valgmuligheder og angiver, hvordan året skal beregnes.

Basis Beregning
0 eller mangler US-metode (NASD), 12 måneder med hver 30 dage
1 Nøjagtigt antal dage i hver måned, nøjagtigt antal dage i året
2 Nøjagtigt antal dage i hver måned, året har 360 dage
3 Nøjagtigt antal dage i hver måned, året har 365 dage
4 Europæisk metode, 12 måneder med hver 30 dage

Eksempel

Hvor stor en del af år 2001 ligger mellem 1-1-2002 og 1-7-2001?

=ÅR.BRØK("1-1-2002"; "1-7-2002";1) returnerer 0,495890.

DATO

Denne funktion konverterer en dato, der er skrevet som år, måned, dag til et internt serienummer og viser det i cellens format. Standardformatet for en celle, der indeholder DATO-funktionen, er datoformatet, men du kan formatere cellen med talformatet 0, som viser datoens interne serienummer som et tal.

Syntaks

DATO(År; Måned;Dag)

År er et heltal mellem 1583 og 9956 eller 0 og 99.

Måned er et heltal mellem 1 og 12, som angiver måneden.

Dag er et tal mellem 1 og 31, der angiver dagen i måneden.

Hvis der angives højere værdier for måned eller dag, overføres de til næste ciffer. Hvis du skriver =DATO(00;12;31), er resultatet "31-12-00." Hvis du derimod skriver =DATO(00;13;31), er resultatet "31-01-01."

Du kan skrive datoer direkte i DATO-funktionen, enten som argumenter eller som områdereferencer.

Eksempel

DATO("00;1;1") giver 01-01-00.

Se også følgende funktioner:

DATOVÆRDI, IDAG, ÅR, NU, MÅNED, DAG, KLOKKESLÆTSVÆRDI.

DATOVÆRDI

DATOVÆRDI returnerer det interne datonummer for tekst i anførselstegn, som har et muligt datoformat.

Det interne nummer returneres som et naturligt tal ud fra det datosystem, som IBM Lotus Symphony benytter til beregning af datoer.

Syntaks

DATOVÆRDI("Tekst")

Tekst er et gyldigt datoudtryk og skal sættes i anførselstegn.

Eksempel

DATOVÆRDI ("20-7-54") giver 19925.

Se også følgende funktioner:

IDAG, NU, KLOKKESLÆTSVÆRDI.

EDATO

Resultatet er en dato, som er et antal Måneder fra Startdato. Kun måneder tages i betragtning. Dage benyttes ikke i beregningen.

Syntaks

EDATO(Startdato;Måneder)

Startdato: En dato.

Måneder er antallet af måneder.

Eksempel

Hvilken dato er én måned før 31-3-2001?

=EDATO("31-3-2001";-1) returnerer 28-02-2001.

I DAG

Returnerer computerens aktuelle systemdato. Værdien opdateres, når du åbner dokumentet igen eller ændrer værdierne i dokumentet.

Syntaks

IDAG()

IDAG er en funktion uden argumenter.

Eksempel

IDAG() returnerer computerens aktuelle systemdato.

Se også følgende funktioner:

DATO, NU, DAG.

ÅR

Returnerer året som et tal i overensstemmelse med de interne beregningsregler.

Syntaks

ÅR(nummer)

Nummer er den interne datoværdi for det år, der skal returneres.

Eksempler

ÅR(1) returnerer 1899.

ÅR(2) returnerer 1900.

ÅR(33333,33) returnerer 1991.

Se også følgende funktioner:

DAG, TIME, MINUT, MÅNED, NU, SEKUND, IDAG, UGEDAG.

ÅR2

Udtrækker året, et heltal mellem 0 (året 1900) og 8099 (året 9999), fra dato-tal.

Syntaks

YEAR2(Datotal;[Type])

Datotal er et heltal eller adressen eller navnet på en celle, der indeholder et heltal, fra 1 (1. januar, 1900) til 2958465 (31. december, 9999).

Type er tallet 0 eller 1. Hvis type er 1, returnerer YEAR2 året i firecifret format. Hvis type er 0 eller udelades, returnerer YEAR2 forskydningen af året fra 1900 (f.eks. returnerer YEAR2 123 for at angive året 2023).

NU

Returnerer computerens systemdato og -klokkeslæt. Værdien opdateres, når du genberegner dokumentet eller ændrer en celleværdi.

Syntaks

NU()

Eksempel

=NU()-A1 returnerer forskellem mellem datoen i A1 og nu. Formatér resultatet som et tal.

Se også følgende funktioner:

DAG, TIME, MINUT, MÅNED, UGEDAG, DATO, ÅR.

KALENDERUGE

KALENDERUGE beregner ugenummeret for året i den interne datoværdi.

Syntaks

KALENDERUGE(Nummer;Tilstand)

Nummer er det interne datonummer.

Tilstand angiver ugens start og beregningstypen.

  1 = Søndag
  2 = Mandag

Eksempler

KALENDERUGE("1-1-95";1) returnerer 1 (1-1-95 var en søndag).

KALENDERUGE("1-1-95";2) returnerer 52. Hvis ugen begynder med mandag, hører søndag til den sidste uge i det forrige år.

KALENDERUGE_ADD

Resultatet angiver nummeret på kalenderugen for en bestemt Dato.

Syntaks

KALENDERUGE_ADD(Dato;Returtype)

Dato: Dato er datoen i kalenderugen.

Returtype er 1 for uger, der begynder med søndag, og 2 for uger, der begynder med mandag.

Eksempel

I hvilken uge falder 24-12-2001?

=KALENDERUGE_ADD("24.12.2001";1) returnerer 52.

MINUT

Beregner minuttet for en intern klokkeslætsværdi. Minuttet returneres som et tal mellem 0 og 59.

Syntaks

MINUT(Tal)

Som en klokkeslætsværdi er Tal et decimaltal, for hvilket minuttallet skal returneres.

Eksempler

MINUT(8,999) returnerer 58.

MINUT(8,9999) returnerer 59.

MINUT(NU()) returnerer den aktuelle minutværdi.

Se også følgende funktioner:

DAG, TIME, MÅNED, NU, SEKUND, UGEDAG, ÅR.

MÅNED

Returnerer måneden for en given datoværdi. Måneden returneres som et heltal mellem 1 og 12.

Syntaks

MÅNED(Tal)

Som en klokkeslætsværdi er Tal et decimaltal, for hvilket timen skal returneres.

Eksempler

MÅNED(NU()) returnerer den aktuelle måned.

MÅNED(C4) returnerer 7, hvis indholdet af C4 = 7-7-00.

Se også følgende funktioner:

DAG, TIME, MINUT, NU, UGEDAG, ÅR.

SLUT.PÅ.MÅNED

Returnerer datoen for den sidste dag i en måned, som ligger Måneder fra den angivne Startdato.

Syntaks

SLUT.PÅ.MÅNED(Startdato;Måneder)

Startdato er udgangspunktet for beregningen.

Måneder er antallet af måneder før (negative tal) eller efter (positive tal) Startdato.

Eksempel

Hvad er den sidste dag i den måned, der ligger seks måneder efter 14. september 2001?

=SLUT.PÅ.MÅNED("14-9-2001";6) returnerer 31-3-2002.

ANTAL.ARBEJDSDAGE

Returnerer antallet af arbejdsdage mellem Startdato og Slutdato. Fridage kan trækkes fra.

Syntaks

ANTAL.ARBEJDSDAGE(Startdato;Slutdato;Fridage)

Startdato: Den dato, der er udgangspunktet for beregningen. Hvis startdatoen er en arbejdsdag, medtages dagen i beregningen.

Slutdato: Den dato, beregningen udføres til. Hvis slutdatoen er en arbejdsdag, medtages dagen i beregningen.

Fridage: En liste med fridage (valgfri parameter). Der arbejdes ikke på dagene på listen. Angiv et celleområde, hvor de enkelte fridage er angivet.

Eksempel

Hvor mange arbejdsdage er der mellem 15-12-2001 og 15-1-2002? Startdatoen er placeret i C3 og slutdatoen i D3. Celle F3 til J3 indeholder følgende fridage i forbindelse med jul og nytår: "24-12-2001", "25-12-2001", "26-12-2001", "31-12-2001", "1-1-2002".

=ANTAL.ARBEJDSDAGE(C3;D3;F3:J3) returnerer 17 arbejdsdage.

PÅSKESØNDAG

Returnerer datoen for påskesøndag i det angivne år. År er et heltal mellem 1583 og 9956 eller 0 og 99. Du kan også beregne andre helligdage ved at udføre simple additioner med denne dato.

2. påskedag = PÅSKESØNDAG() + 1

Langfredag = PÅSKESØNDAG() - 2

Pinsedag = PÅSKESØNDAG() + 49

2. pinsedag = PÅSKESØNDAG() + 50

Eksempler

PÅSKESØNDAG(2000) returnerer 23-4-00

PÅSKESØNDAG(2000)+49 returnerer det interne serienummer 36688. Hvis du anvender datoformatet DDMMÅÅ, er resultatet 11-06-00.

SEKUND

Returnerer sekundet for den angivne klokkeslætsværdi. Sekundet vises som et heltal mellem 0 og 59.

Syntaks

SEKUND(Tal)

Som en klokkeslætsværdi er Tal et decimaltal, for hvilket sekundet skal returneres.

Eksempler

SEKUND(NU()) returnerer det aktuelle sekund.

SEKUND(C4) returnerer 17, hvis indholdet af C4 = 12:20:17.

Se også følgende funktioner:

DATO, DAG, TIME, MINUT, MÅNED, NU, UGEDAG, ÅR.

TIME

Returnerer timen for en angiven klokkeslætsværdi. Timen returneres som et heltal mellem 0 og 23.

Syntaks

TIME(Tal)

Som en klokkeslætsværdi er Tal et decimaltal, for hvilket timen skal returneres.

Eksempler

TIME(NU()) returnerer den aktuelle time.

TIME(C4) returnerer 17, hvis indholdet af C4 = 17:20:00.

Se også følgende funktioner:

DAG, MINUT, MÅNED, NU, UGEDAG, ÅR.

DAG

Returnerer dagen for en given datoværdi. Dagen returneres som et heltal mellem 1 og 31. Du kan også angive en negativ dato/klokkeslætsværdi.

Syntaks

DAG(Tal)

Som en klokkeslætsværdi er Tal et decimaltal, for hvilket dagen skal returneres.

Eksempler

DAG(1) returnerer 31 (da Lotus Symphony begynder optællingen fra nul d. 30. december 1899).

DAG(NU()) returnerer den aktuelle dag.

DAG(C4) returnerer 5, hvis indholdet af C4 = 5-8-1901.

Se også følgende funktioner:

TIME, MINUT, MÅNED, NU, SEKUND, IDAG, UGEDAG, ÅR.

DAGE

Beregner forskellen mellem to datoværdier. Resultatet er et heltal, der angiver antallet af dage mellem de to datoer.

Syntaks

DAGE(Dato_2;Dato_1)

Dato_1 er startdatoen, og Dato_2 er slutdatoen. Hvis Dato_2 ligger før Dato_1, er resultatet et negativt tal.

Eksempler

DAGE("1-1-2010"; NU()) returnerer antallet af dage fra i dag til 1. januar 2010.

DAGE("10-10-1990";"10-10-1980") returnerer 3652.

DAGE360

Returnerer forskellen mellem to datoer baseret på år med 360 dage, som benyttes ved renteberegninger. Resultatet er et heltal.

Syntaks

DAGE360(Dato_1;Dato_2;Type)

Hvis Dato_2 er før Dato_1, returnerer funktionen et negativt tal.

Argumentet Type, der er valgfrit, bestemmer differensberegningstypen. Hvis Type = 0, eller hvis argumentet mangler, benyttes US-metoden (NASD - National Association of Securities Dealers). Hvis Type <> 0, benyttes den europæiske metode.

Eksempler

DAGE360("1-1-2000";NU()) returnerer antallet af rentedage fra 1. januar 2000 til i dag.

Se også følgende funktioner:

DAG

UGEDAG

Returnerer dagen i ugen for en given datoværdi. Dagen returneres som et heltal mellem 1 (søndag) og 7 (lørdag), hvis typen ikke er angivet eller er angivet til 1. Hvis Type=2, begynder nummereringen med mandag=1, og ved type=3 begynder nummereringen med mandag=0.

Syntaks

UGEDAG(Tal;Type)

Som en datoværdi er Tal et decimaltal, for hvilket ugedagen skal returneres.

Type bestemmer beregningstypen. Hvis Type =1, tælles ugedagene med søndag som den første dag i ugen (det er standardværdien, som også bruges, hvis parameteren Type mangler). Hvis Type =2, tælles ugedagene med mandag som den første dag. Hvis Type = 3, tælles ugedagene fra mandag = 0.

Eksempler

UGEDAG("14-06-2000") returnerer 4. Da parameteren Type mangler, benyttes standardtællingen. Standardtællingen begynder med søndag som dag nummer 1. 14. juni 2000 var en onsdag og derfor dag nummer 4.

UGEDAG("24-07-1996";2) returnerer 3. Parameteren Type er 2, og mandag er derfor dag nummer 1. 24.

UGEDAG("24-07-1996";1) returnerer 4. Parameteren Type er 1, og søndag er derfor dag nummer 1. 24. juli 1996 var en onsdag og er derfor dag nummer 4.

UGEDAG(NU()) returnerer nummeret på den aktuelle dag.

Du kan bruge funktionerne HVIS og UGEDAG til at finde ud af, om en dag i A1 er en arbejdsdag: HVIS(UGEDAG(A1;2)<6;"Arbejdsdag";"Weekend")

Se også følgende funktioner:

DAG, NU, IDAG.

KLOKKESLÆT

KLOKKESLÆT returnerer den aktuelle klokkeslætsværdi ud fra værdier for timer, minutter og sekunder. Funktionen kan bruges til at konvertere et klokkeslæt, der er baseret på disse tre elementer, til en decimalklokkeslætsværdi.

Syntaks

KLOKKESLÆT(Time;Minut;Sekund)

Angiv Time med et heltal.

Angiv Minut med et heltal.

Angiv Sekund med et heltal.

Eksempler

KLOKKESLÆT("0;0;0") returnerer 00:00:00.

KLOKKESLÆT("4;20;4") returnerer 04:20:04

Se også følgende funktioner:

TIME, MINUT, NU, SEKUND.

KLOKKESLÆTSVÆRDI

KLOKKESLÆTSVÆRDI returnerer det interne klokkeslætstal ud fra en tekst i anførselstegn, som kan indeholde et muligt klokkeslætsformat.

Det interne tal, der angives som et decimaltal, er resultatet af det datosystem, som bruges i Lotus Symphony til at beregne datoindgange.

Syntaks

KLOKKESLÆTSVÆRDI("Tekst")

Tekst er et gyldigt klokkeslætsudtryk og skal sættes i anførselstegn.

Eksempler

KLOKKESLÆTSVÆRDI("4PM") returnerer 0,67. Når værdien formateres med klokkeslætsformatet TT:MM:SS, fås værdien 16:00:00.

KLOKKESLÆTSVÆRDI("24:00") returnerer 1. Hvis du anvender klokkeslætsformatet TT:MM:SS, er værdien 00:00:00.

Se også følgende funktioner:

DATOVÆRDI, TIME, MINUT, NU, SEKUND, KLOKKESLÆT .


Produktfeedback | Yderligere dokumentation | Varemærker