21-10-2003 - Nyhedsbrev fra DA.OpenOffice.org ---------------------------------------------------------------------- 1. Velkommen tilbage fra ny projektledelse 2. Dansk OpenOffice.org 1.1 3. www.OOoforum.dk 4. Succeshistorier ønskes 5. Kommende opgaver for DA.OpenOffice.org ---------------------------------------------------------------------- 1. Velkommen tilbage fra ny projektledelse ------------------------------------------ Sidst på sommeren var vi nogle stykker på DA.OpenOffice.org, der tog initiativ til at genrejse det danske modermålsprojekt. Ny projektleder er undertegnede, Søren Thing Pedersen (thing@openoffice.org), og jeg har i samarbejde med andre entusiaster opdateret hjemmesiden, projektstrukturen og oversættelsesproceduren. Resultatet kan hentes allerede idag... 2. Dansk OpenOffice.org 1.1 --------------------------- Det danske oversætterhold er stolte af at kunne præsentere den danske udgave af kontorpakken OpenOffice.org 1.1 til Windows(98/ME/NT/2000/XP), Linux (x86), FreeBSD og Solaris OS. Med installationen af den danske OpenOffice.org 1.1 følger derudover ordbogen ”Den Store Danske Ordliste” og danske skabeloner. Vi har brugt mange timer på at oversætte og kvalitetssikre oversættelsen, og vi har dermed imødegået de stigende forventninger. Læs hele pressemeddelelsen her: http://da.openoffice.org/21-10-2003%20Dansk%20OpenOffice.org%201.1.html Den danske udgave af OpenOffice.org 1.1 kan hentes her: http://da.openoffice.org/about-downloads.html 3. www.OOoforum.dk ------------------ Parallelt med lanceringen af den danske udgave af OpenOffice.org 1.1 åbner www.oooforum.dk. Dette forum er et led i bestræbelserne på at gøre danskere og dansktalende brugeres oplevelse af Dansk OpenOffice.org så brugervenligt som muligt. DA.OpenOffice.org står bag initiativet, der skal sikre en fælles diskussionsplatform for danske brugere af og udviklere til OpenOffice.org og StarOffice. Besøg www.oooforum.dk her: http://www.oooforum.dk 4. Succeshistorier ønskes ------------------------- Vi fra DA.OpenOffice.org er sikre på, at den danske udgave af OpenOffice.org 1.1 udgør en komplet kontorpakke for virksomheder og organisationer, og vi er meget interesseret i at høre om jeres oplevelser med Dansk OpenOffice.org 1.1. Skriv gerne til undertegnede eller til e-postlisten forvaltning@da.openoffice.org. 5. Kommende opgaver for DA.OpenOffice.org ----------------------------------------- Oversættelsen af grænsefladen til OpenOffice.org er nu fuldført, men fejl og mangler i oversættelsen vil blive rettet løbende. DA.OpenOffice.org vil inden længe kaste sig over oversættelsen af hjælpefilerne til OpenOffice.org 1.1 - og vi har brug for DIN hjælp. Alle der ønsker at deltage kan læse om mulighederne her: http://da.openoffice.org/translation.html Velkommen tilbage! mvh Søren Thing Pedersen Projektleder DA.OpenOffice.org