OpenOffice.org Onsdag 2003-01-29 ---------------------------------------------------------------------- 1. Den danske hjemmeside endelig i gang 2. Væsentlig bedre dansk udgave af OpenOffice.org lige på trapperne 3. Første OpenOffice.org-konference i Hamborg til marts 4. De danske oversættere mødes 5. Introduktioner i fuld gang på e-postlisterne ---------------------------------------------------------------------- 1. Den danske hjemmeside endelig i gang --------------------------------------- Efter mere end to måneders infrastruktur-problemer er den officielle OpenOffice.org-hjemmeside da.openoffice.org. Her vil de danske aktivi- teter omkring udviklingsprojektet og produktet OpenOffice.org ske: - oversættelse til dansk - organisering af danske arrangementer - udarbejdelse af vejledninger, tips og andre materialer - hjælp via e-postlister Vær med og påvirk din kontorpakke: http://da.openoffice.org 2. Væsentlig bedre dansk udgave af OpenOffice.org lige på trapperne ------------------------------------------------------------------- Den 24. januar blev den engelske udgave af OpenOffice.org 1.0.2 fri- givet. Den danske udgave er ved at blive kompileret til både Linux og Microsoft Windows, så den kan forventes tilgængelig inden for de næste par uger. Oversættelsen er væsentlig mere komplet end i 1.0.1, da den i 1.0.2 er baseret på oversættelsen i StarOffice 6.0. Tak Sun. 3. Første OpenOffice.org-konference i Hamborg til marts ------------------------------------------------------- OOoCon 2003 er den første OpenOffice.org-konference og afholdes i Hamborg, Tyskland 20. og 21. marts i år. Grunden til at Hamborg blev valgt, skyldes at det er her de fleste OpenOffice.org-udviklere ar- bejder (50-60 stykker). Konference vil primært være for bidragsydere til projektet. http://marketing.openoffice.org/conference/ 4. De danske oversættere mødes ------------------------------ I forbindelse med at få lidt mere styr på oversættelsesaktiviteterne afholdes der møde for interesserede oversættere onsdag den 5. februar kl. 19.00 i DKUUGs mødelokale, Symbion, Fruebjergvej 3, København Ø. Interesserede skal tilmelde sig på e-postadressen cs@openoffice.org. Indholdet af mødet vil blive diskuteret på dansk-listen, som man kan tilmelde sig her: http://da.openoffice.org/mailinglist_dansk.html 5. Introduktioner i fuld gang på e-postlisterne ----------------------------------------------- En hel del af dem, som er på listerne har fulgt opfordringen til at give en kort introduktion af sig selv. Det er vigtigt i et åbent projekt-forum, at de aktive deltagere har en idé om, hvem som man diskutere med. Især på dansk-listen har folk fulgt opfordringen - håber at flere følger trop. http://da.openoffice.org/about-mailinglist.html --------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrevet "OpenOffice.org Onsdag" udsendes hver onsdag til dem, der er tilmeldt e-postlisten nyhedsbrev@da.openoffice.org. Man kan tilmelde sig nyhedsbrevet ved at sende en e-post til adressen nyhedsbrev-subscribe@da.openoffice.org eller via hjemmesiden http://da.openoffice.org/newsletter.html Du er velkommen til at videresende hele eller dele af nyhedsbrevet til hvem det måtte være, sålænge det klart fremgår, hvor det stammer fra, hvem som har videresendt det og med hvilket formål. ---------------------------------------------------------------------- De herligste hilsner -- Claus Sørensen Befri kontoret med en åben pakke - OpenOffice.org Dansk kontaktperson ------------------------------------------------- cs@openoffice.org OpenOffice.org Onsdag - ugentlig dansk nyhedsbrev da.OpenOffice.org http://da.openoffice.org/newsletter.html